|
||
TERMplus 5.1Demo af den nye version 5.1 kan stilles til rådighed efter nærmere aftale. Kontakt os for at få en aftale |
||
|
+ Medarbejdere
+ Værdigrundlag
+ Omtale og artikler
Hvornår bliver en dippedut til en dingenot?
Hvad skal man med lingvistik i de tekniske virksomheder, og er en fælles sprogplatform virkelig nødvendig? Ifølge virksomheden Termplus er svaret ja, for det koster meget lige fra driftstab til liv, hvis folk ikke taler det samme sprog
Af Rolf Sylvester-Hvid - Aktuel Elektronik #26 2007Der udbydes for tiden en række forskellige services til det danske erhvervsliv, og mange af de tilbudte funktioner må nok henregnes under kategorien ”kildevand og grønne planter”. Men omvendt dukker der også en række værktøjer op, hvor man nok ikke umiddelbart selv havde tænkt over, hvor vigtige disse værktøjer kan være for en virksomhed.
Termplus arbejder med lingvistik i mange former, og virksomheden er centreret omkring Susanne Lervad, der er daglig leder på adressen i forskerparken Symbion på Østerbro. Susanne Lervad er uddannet fra Århus Universitet og har egentlig haft sit virke inden for tekstilbranchen.
Man bør lige stoppe op og overveje, hvorfor vi i aktuel elektronik beskæftiger os med en sprogligt funderet virksomhed, der sysler med bløde tekstiler frem for hårde komponenter. Store virksomheder som Servodan, DEVI, Danfoss og Vestas gør i hvert fald brug af Termplus’ ydelser.
- En fælles sprogplatform kan have særdeles stor betydning for en virksomhed, og sproglige misforståelser kan være både dyre og kritiske. Det går nok sjældent så galt som inden for den medicinske branche, hvor der er et eksempel på, at ”udskriv” i forbindelse med en patientjournal er blevet tolket som ”udskriv patienten”, der i det konkrete tilfælde døde, fortæller Susanne Lervad.
Inden for de tekniske brancher går det sjældent så galt som i det nævnte medicinske tilfælde, men brugen af en fælles teknisk terminologi kan dog spare virksomheder for mange ærgrelser og ikke mindst tid og penge. Og den bogstavelige røde tråd over til tekstilbranchen er såmænd slet ikke så tosset, som man først skulle antage.
- Inden for tekstilbranchen opererer man med en lang række handelsnavne og begreber, specielt i forbindelse med brugen af kunststoffer. Hvis man vil undgå fejl i produktionen, så er det vigtigt, at alle medarbejdere i processen ved, hvad der menes i hvert enkelt tilfælde, ellers kan der meget hurtigt opstå dyre fejl i produktionen, forklarer Susanne Lervad.
Globalt orienteret
Tekstilbranchen har i årevis gjort præcis, hvad elektronikbranchen gør i dag: Outsourcet produktionen til lavtlønsregioner. Dermed har tekstilbranchen også gjort sig en række erfaringer inden for eliminering af misforståelser mellem en given vestlig virksomhed og en ordreproducerende virksomhed på et af de oversøiske markeder.Tilsvarende har mange danske tekstilvirksomheder afsat deres produkter på eksportmarkederne, og specielt har visse Århus-baserede tekstilfi rmaer arbejdet med afsætning af deres produkter på det franske marked. Der har tidligere manglet oplysninger om fagudtryk for produkterne Danmark og Frankrig imellem, og det har givet anledning til en vis forvirring, indtil Syddansk Universitet gik ind i arbejdet med at udvikle en fl ersproget base for tekstilbranchen.
- Institut for Erhvervsinformatik arbejdede på en database for dansk terminologi. Det var et projekt, som så forskellige virksomheder som Dandy og Danfoss interesserede sig for og støttede. Det førte til dannelsen af Termplus i 2003 under forskningschef Gert Engel. IfE skulle lukkes i universitetssammenhæng, men der var brug for de praktiske resultater, og dermed blev jeg i stilling til at køre en virksomhed med rettighederne, fortæller Susanne Lervad.
I IfE’s bestyrelse var også Leif Petersen fra Servodan, og dermed var koblingen til elektronikkens verden på plads. Hvor tekstilbranchens behov typisk har været ensprogede, så arbejder mange danske virksomheder på fl ere eksportmarkeder, og derfor er en ensretning af sprogbrugen af vital betydning for mange virksomheder.
Virksomhedens kollektive hukommelse
- Et eksempel, som mange teknikere sikkert kan forholde sig til, er ordet ”hydraulikstationen” fra Vestas. Defi nitionerne har tidligere været forskellige, og for Vestas har det været gavnligt at få etableret en fælles terminologiplatform. Dermed er begreber både internt og på det internationale marked på plads. På den måde fungerer den fælles sprogplatform også som virksomhedens kollektive hukommelse, siger Susanne Lerved.Termplus’ oprindelse medfører, at mange kunder kommer fra trekantområdet. Der er i området dels et forhåndskendskab til virksomheden og Termpluskonceptet, og dels spredes informationer gennem de respektive erhvervsnetværk.
Termplus-virksomhedens produkter spænder fra sproglig konsulentbistand over opbygning af projekter til fælles sprog og terminologi for virksomhederne. Dertil kommer software-løsninger og makrobaseret databaseadgang via word, så kunderne kan få adgang til den fælles teknologiske sprogplatform, der ligger på nettet.
TERMplus.dk