TERMplus 5.1

Demo af den nye version 5.1 kan stilles til rådighed efter nærmere aftale. Kontakt os for at få en aftale

TERMplus holder styr på corporate sprog i Symbion

TERMplus ved Susanne Lervad er flyttet ind i Symbions Free Agent Space.

TERMplus er udsprunget af Susanne Lervads mangeårige forskning på Syddansk Universitet ved Institut for Erhvervsforskning (IFE). Hun er Ph.D i fagsproglig kommunikation og har været med til at udvikle et system, der kan anvendes til at styre coorporate sprogbrug.

Systemet er en Accesbase, der fungerer som en ordbank. Her vælger en virksomhed de ord, man ønsker at anvende både på dansk og andre sprog. TERMplus fungerer som en regulær ordbog, men også som et værdiafklaringsværktøj.

TERMplus er i dag solgt til en række kunder, men er stadig under udvikling. Susanne Lervad vil fra Symbion markedsføre og udvikle systemet. Men en stor del af hendes arbejde består også i konsulentbistand til kunderne.

Fra ordbog til værdiafklaring

TERMplus kan anvendes bredt - både til styring af oversættelser og til værdiafklaring. En lille virksomhed, der eksporterer værktøj, har brugt systemet til at sikre konsistens i alle oversættelser. En vindmølleproducent har anvendt systemet til at organisere navngivningen af alle komponenterne i en vindmølle. I den anden lejer ligger en virksomhed som GumLink, der har brugt systemet til begrebs- og værdiafklaring samt til at sikre, at der er en sproglig sammenhæng i deres tekstproduktion.

Susanne Lervad har en partner i TERMplus - Gert Engel, der er tidligere forskningschef ved IfE. Gert Engel deltager i udviklingsarbejdet. Derudover er der tilknyttet nogle freelancere, der arbejder med oversættelse.

"Det spændende for mig er at se om det, jeg har været med til at forske i gennem mange år kan bære forretningsmæssigt. Om vi kan være med til at dække nogle behov, så virksomhederne undgår dyre misforståelser", siger Susanne Lervad.

Afklaringsforløbet hos CompetenceHouse "Kvinder kom i gang" har været afgørende for hendes spring til selvstændig og har frem for alt givet hende et godt netværk.

"Jeg var netop hjemvendt efter 12 år i Frankrig. Derfor har det været vigtigt at få kontakt til andre iværksættere, der er startet samtidig med mig. Det har været vigtigt at kunne udveksle erfaringer.
   © Termplus ApS    Fruebjergvej 3, box 61   DK- 2100 København Ø    Tlf. (+45) 39 17 99 91   Fax (+45) 39 17 99 01    infoTERMplus.dk